Lækker, grov remoulade
Gå tilbage til alle opskrifterSådan gør du:
Start med at ‘kvase’ det meste væske ud af perleløgene og de syltede agurker. Det er vigtigt, at du hælder væden fra, så din remoulade ikke bliver for vandet. Herefter kommer begge dele i en foodprocessor og blender dem forsigtigt sammen. Jo grovere du ønsker din remoulade skal være, desto kortere tid skal de blendes i foodprocessoren. Hæld derefter de blendede syltede agurker og perleløg op i en skål.
Kom nu plantedrik, olie og æblecidereddike op i foodprocessoren med salt, peber og gurkemeje. Blend det sammen i cirka 1 minut eller indtil det bliver en cremet masse. Hæld det nu op i skålen med dine syltede agurker og perleløg og vend det hele sammen i skålen.
Du kan vælge at stille den i køleskabet, så den kan sætte sig lidt, ellers kan den sagtens spises med det samme. Velbekomme.
Tip: Du kan også tilføje gulerod til blandingen!
Velbekomme!
Indhold:
2 spsk. syltede agurker eller cornichoner
2 spsk. perleløg
1 dl. plantedrik
½ dl æblecidereddike
1 tsk. salt
¼ tsk. peber
3 dl olivenolie
½ -1tsk. gurkemeje